For et par år siden fik konstitueret direktør for Kulturmødet på Mors Caspar Ryttergaard en henvendelse fra Hjemmeværnet. Værnet ville gerne have en stand på Kulturmødet det år.
»De havde faktisk klargjort det hele internt i deres organisation. Og det var vældig fint, og Hjemmeværnet hjælper også os med mange gode ting«, forklarer han, men tilføjer, at Hjemmeværnets mål med standen var at rekruttere flere frivillige.
»Lige der måtte vi sige, at det er måske ikke lige her, at det hører hjemme. Men hvis de havde et hjemmeværnskor, var det meget velkomment«, fortæller kulturmøde-direktøren smågrinende og fortsætter:
»På en eller anden måde, så er det måske for mig et billede på, at der er en skillelinje trods alt. Men der er jo også rigtig mange sammenfald. Altså, kunst- og kulturområdet er jo også det, der binder os sammen som samfund omkring demokrati, ytringsfrihed og alle de her større dagsordner«.
Kulturmødet på Mors handler nemlig om kunst og kultur, og det har det gjort siden dannelsen for 11 år siden.
Det er et af de efterhånden mange folkemøder, der er piblet frem i det ganske land, siden Folkemødet på Bornholm havde premiere i 2011. Den slags har det nemlig med at brede sig, har det vist sig. Ligesom Bornholm-mødet startede efter inspiration fra det svenske folkemøde i Almedalen på Gotland, har tendensen både bredt sig videre ud i Europa, men altså også ud i resten af Danmark.
Vi har Det Europæiske Folkemøde i Mariager, Folkemødet i Næsborg, Ungdommens Folkemøde i København, Madens Folkemøde på Lolland og Energiens Folkemøde i Esbjerg for nu at nævne et lille udpluk.
Et af de højdepunkter, Caspar Ryttergaard dog særligt husker, var, da man i fjor havde et nyt fokus på Norden:
»At vi kan samle nogle af de største stemmer og kunstnere fra hele Norden, synes jeg er imponerende. Og det viser også, hvor stærke bånd vi har mellem de nordiske lande. Vores sprog, vores værdier og vores syn på verden. Der kan stadig gå et sus igennem mig, når jeg tænker på, hvor kraftfuldt det er«.
Folkemøderne breder sig i Europa – også hvor man mindst venter demStoresøsteren og inspirationen er Folkemødet på Bornholm, og med både koncerter og debatter er der fællestræk. Alligevel er der forskel ifølge Caspar Ryttergaard.
»Vi kan noget med det nære. Og vi lykkes godt, når vi mærker kunst og kultur i fællesskab. Det er både, når du går fra en samtale med et nyt perspektiv, og når kunsten overrasker, og du for eksempel kan opleve en forfatter sidde i en dagligstue og læse op af sin seneste bog«.
Mental sundhed i fokus
Længere sydpå end Mors, nemlig i Herning, er tidligere folketingsmedlem Per Ørum forperson for Mental Talk Folkemødet, der handler om mental sundhed og trivsel.
»I år planlægger vi at have scener seks steder i byen og omkring 30 stande, for at hr. og fru Jensen kan søge oplysninger om mental sundhed. Det kræver, at vi har en bred palet af diagnoser, havde jeg nær sagt«, forklarer han og nævner organisationer som Sind og ADHD-foreningen som nogle af de centrale.
I 2023 blev det anslået, at omkring 15.000 deltog i det mentale folkemøde.
»Det er en del af konceptet, at vi skal skabe et forum, hvor det er okay at tale om diagnoser og mentale problemer. Og det er der faktisk mange, der sætter pris på«, forklarer Per Ørum.
Blandt folkemødets højdepunkter gennem de foreløbigt tre år, nævner han royalt besøg for to år siden:
»Jeg tror, det er svært at trumfe dronning Mary, som åbnede vores ensomhedskonference for to år siden. Den var sådan lidt i særklasse«.
Ser ikke andre som konkurrenter
Også i Hirtshals har de fået et folkemøde. Nemlig Naturmødet, som næste år kan fejre 10-års jubilæum. I modsætning til mange andre folkemøder er der her tale om et møde, som kommunen, nærmere bestemt Hjørring Kommune, arrangerer, fortæller chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen.
Det begyndte med en tale i strid blæst og er en lækkerbisken for mennesker med snart sagt enhver politisk interesse»Fra starten har vi vidst, at vi ikke udelukkende skulle være en stor nørde-fagkonference; vi skulle være et folkemøde, hvor vi både har et politisk, et folkeligt og et fagligt fokus«, siger han.
Hvem er de typiske deltagere – er det lokale folk, eller kommer folk fra hele landet?
»Det har i den grad vokset sig til et nationalt folkemøde. Altså, i 2016 var der 3.000 gæster på Naturmødet, og de sidste par år har vi været omkring 30.000 gæster. Og vi kan jo se, at særligt vores faglige deltagere kommer fra hele landet«, siger han og tilføjer:
»Det er jo små og store organisationer, Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Jægerforbundet ... altså de helt store grønne organisationer herhjemme. Og så har vi en massiv opbakning fra Christiansborg. Igen i år er alle partierne med i vores naturpolitiske topmøde, og de møder op med enten partiledere eller miljøordførere«.
Ifølge Leif Lund Jakobsen har Naturmødet et netværkssamarbejde med eksempelvis Kulturmødet på Mors, men også Klimafolkemødet i Middelfart og Folkemødet på Bornholm, hvor de udveksler erfaringer.
Ser I de andre folkemøder som konkurrenter til jer?
»Nej, slet ikke. Altså, vi leger rigtig godt sammen og deler vores erfaringer, og vi har jo hver især vores nicheområder. Vi er naturens folkemøde, og så er der Klimafolkemødet, og det er klart, at der selvfølgelig er nogle overlap, hvor vi også kan inspirere hinanden«, forklarer han.
fortsæt med at læse
