»Vi bliver isoleret og ignoreret«.
Sådan beskriver formand for Manderådet Torben Haugaard, hvordan det er at færdes på Folkemødet. Manderådet er en frivillig organisation, som ifølge medlemmerne selv kæmper for, at drenge og mænd ikke bliver klemt i samfundet, når der lovgives om familieret, samtykke og #MeToo.
Torben Haugaard skal deltage i en debat på Folkemødet, men han anser det ikke for et sted, hvor folk vil lytte til ham og hans organisation.
»Jeg har været der de sidste to-tre år, og det er jo en lang sang med den køns- og identitetspolitiske ideologi, som fuldstændigt præger Folkemødet. Vi har gjort opmærksom på, at vi gerne vil deltage i flere debatter, men det er ikke ønsket. Det er åbenbart demokrati, at man ikke må komme til orde«, siger Torben Haugaard.
Det udsagn viser sig dog at være behæftet med en nærmest omvendt profetisk kraft. For få timer efter at Politiken har talt med Haugaard, skriver han, at Folkemødet har ringet og inviteret dem til to debatter mere.
Mændenes modstand mod ligestilling fylder meget på årets Folkemøde: »Vores ligestillingsfokus skal blive bredere«Det ændrer dog ikke ved, at Haugaard stadig føler sig uvelkommen, når han og hans budskab render rundt på Folkemødet.
»Vi bliver set på som nogle fjender. Nogle, som man helst ikke skal mødes eller tale med«, siger han.
Ifølge Haugaard er Manderådet ikke ude på at skabe »kønskamp, men skabe en dialog« om, hvilke steder i samfundet mænd bliver klemt. Det kunne være drenges faglige niveau i folkeskolen, den mandlige slagside i selvmordsstatistikkerne eller mænds rettigheder i forbindelse med skilsmisse og forældremyndighed.
Da Politiken spørger til, hvorvidt Folkemødet rummer mange af Manderådets modstandere, medfører det en skarp reaktion fra Torben Haugaard:
»Det er jo her, den er gal. Modstandere? Vi er ikke ude på at have modstandere. Der er ikke noget samfund, som bliver bedre af, at vi har en kønskrig. Det vil være tåbeligt, hvis alle mænd bliver kørt fuldstændigt ud af det her samfund, når mænd og maskulinitet har en enorm betydning«.
Et feminint Folketing
På trods af at føle sig umyndiggjort og ’umandiggjort’ møder Manderådet stadig op på Folkemødet. For det er her, magten er.
»Jeg synes altid, at det er interessant at befinde sig i den politiske arena. Men jeg føler også, at jeg er i fjendeland, fordi mænd og maskulinitet bliver udskammet, nedgjort og ringeagtet. Det er et problem, for er der noget, som samfundet i en tid med krig og kriser har brug for, er det stærk maskulinitet og stærke mænd«.
Men hvis du går rundt på Folkemødet og kigger rundt i magtens arena med fagbosser, erhvervslivets top og fremtrædende politikere, er de fleste af dem vel mænd?
»Det er det bestemt ikke, så har du ikke været der de sidste to-tre år. Når der bliver talt om ledelse og andet, er det jo kvinderne, der står i teltene. Så står der måske en enkelt mand, som ikke tør andet end at være enig med kvinderne«.
Så lad os tage regeringen. Der er vel et klart flertal af mandlige ministre?
»Der er jo ikke noget mere feminint i det her samfund end Folketinget«.
Hvordan det?
»Det er da en feminin norm, der styrer Folketinget fra venstrefløjen til et godt stykke ud på højrefløjen. Ellers var der da aldrig blevet vedtaget en lov om samtykke, som kun har til formål at begrænse maskuliniteten. Det handler om at få patriarkatet ned med nakken«.
Ville der da være noget galt i det?
»Ja, det er da bestemt. Der er ikke noget galt med patriarkatet. Det har taget ansvar for det her samfund gennem de sidste 100 år. Alt ved patriarkatet har selvfølgelig ikke været godt, men det har kultur og samfundsstrømninger gennem tiden rettet til«.
Hvordan håber du, at jeres budskab vil blive modtaget på Folkemødet i år?
»Jeg håber, at folk vil lytte til, at man også kan se tingene fra en anden side. Vi vil gerne have dialog, for vi finder os simpelthen ikke i den evige hetz mod mænd og maskulinitet«.
fortsæt med at læse
