Der er krig i Ukraine og Gaza. Der vedtages store, brede og dyre forsvarsforlig med ligestilling af værnepligten, opfyldelse af Nato-mål og en stor oprustning. Når Folkemødet slår dørene op, vil man næsten kunne dufte den parlamentariske konsensus, der hersker i Danmark. Her er ingen fodnoter, håndbremser eller hvide flag. Nej, alle Folketingets partier er enige om at donere våben til Ukraines forsvarskrig mod Rusland.
Hvordan er det så at være fredsbevægelse anno 2024?
Det ved Hasse Schneidermann noget om. Han er bestyrelsesformand i organisationen Fredsministerium, der er en paraplyorganisation for flere fredsbevægelser blandt andre Fredsinitiativet og Forbyd Atomvåben, som ønsker sig et fredsministerium i Danmark, hvor der er fokus på konfliktløsning, diplomati og dialog.
»Vi har i de sidste mange år fået erfaringer med at føre krig rundt omkring i verden, men vi har til gengæld mistet værktøjskassen, når det handler om diplomati og fredsløsninger«, siger Hasse Schneidermann.
Fredsministerium deltager på Folkemødet med eget fredstelt og et væld af arrangementer, som de har brugt over 50.000 kroner på, selvom det ikke flyder med penge i organisationen.
»Det er skidedyrt, og vi har ingen penge«.
»Vi vil gerne have en dialog mellem civilorganisationer og beslutningstagere, som er det Folkemødet står for«, siger Hasse Schneidermann.
De har dog oplevet, at det er blevet sværere at få politikerne i tale de seneste år. Men Folkemødet handler også om at være det sted, hvor de kan få fat i de rette mennesker.
»Jeg kan møde forsvarsministeren på gaden og få en uformel snak med ham«.
»Velorganiserede høge«
Hasse Schneidermann var selv med i de store demonstrationer mod USA’s krigsførelse i Vietnam op gennem 1960’erne. Han mener, at man fra civilsamfundsniveau havde held med at præge den globale opinion, der fik USA til at ændre kurs og politik.
Han fortæller, at de ofte har held med at mobilisere mod en krig. Det er dog blevet sværere de seneste år.
»Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. I den tid, vi er i nu, er vi i en strategisk defensiv over for de meget velorganiserede høge«.
Hvem er de velorganiserede høge?
»I gamle dage brugte man ordet ’agitprop’. Altså agitationen og propagandaen kører jo for fuld hammer. Oprustningsiveren i både Danmark og EU tager fuldstændigt luften ud af samtaler om velfærd, grøn omstilling, klima, biodiversitet og havmiljø. Her kan det være rigtig svært for vores lille gruppe at sætte en anden dagsorden«.
Hvis vi tager den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine, påfører os fredshatten og forhandler os frem til en fredelig løsning mellem parterne, ville det så ikke betyde, at Ukraine skulle afgive land og territorie til et Rusland, som har taget det med militær magt?
»Hvis du kigger på, hvordan den konflikt har udviklet sig igennem de seneste 15 år, til hvor den er nu med åben krig, så kunne den godt være løst fredeligt, inden den brød ud i åben krig«.
»Der har været mange konfliktløsninger hen ad vejen, men Rusland har advaret mod, at Vesten gjorde sådan og sådan, og Vesten har advaret mod, at Rusland gjorde sådan og sådan. Nu gælder det for alt i verden om at stoppe den, komme væk fra fjendebillederne og få løst konflikten fredeligt. For os i Fredsministerium er vi ligeglade med, hvem der gjorde hvad først, og hvem der har styrkeforholdet«.
Den grundlæggende konflikt er vel, at Rusland ikke vil have, at Ukraine bliver optaget i NATO og rykker tættere på Vesten. Kan det løses ved forhandlinger og diplomati?
»Det tror jeg da. Metoder for fred handler om at tænke ud af boksen. Man skal have alle involveret og sige, at vi skal have løst det her fredeligt, og så skal man finde en løsning, som ingen er kommet op med endnu. Det nytter jo ikke noget, at vi enten vælger Ruslands eller Vestens løsning. Man skal vise vilje«, siger Hasse Schneidermann.
fortsæt med at læse
