Over hele landet strømmede det ind med bombetrusler mod et sygehus samt lufthavne og indkøbscentre. De mange mails var enslydende med samme afsender.
De første trusler ramte Roskilde Lufthavn i Tune samt indkøbscentrene Ro's Torv i Roskilde og Vestsjællandscentret i Slagelse. Politiet evakuerede alle tre steder.



























