Engang var han den perfekte soldat, men nu var det på alle måder november i Jonas Hjorths liv. Fyldt med selvhad og indlagt på Herlevs psykiatriske afdeling, fordi hans kæreste, Sofie, frygtede, at han skulle tage sit eget liv. Da de kom hjem til lejligheden i Lyngby, vidste han godt, at han var nødt til at give endeligt afkald på det liv, han havde drømt om. Han led af posttraumatisk stresssyndrom, ptsd, på grund af sine oplevelser i Afghanistan i 2010. Det var november 2013, og han var nødt til at søge arbejdsskadeerstatning.
»Hvis jeg gjorde det, ville jeg aldrig blive hverken soldat eller jægersoldat igen. Det var hele mit eksistensgrundlag – først i forsvaret fandt jeg mig selv. Det tog mig fire måneder at nå den konklusion, at jeg var nødt til det. Jeg var så langt ude, at jeg aldrig ville kunne styre en kampsituation«.
