En netbutik med base i Århus, der i de seneste dage har oplevet en nærmest eksplosiv stigning i interessen for farlige klovnemasker, stopper nu for salget.
Netbutikken har indset, at de solgte klovnemasker i et vist omfang er blevet købt af personer, som har deltaget i det nye fænomen, hvor de på gader og stræder og nogle gange iført en økse forsøger at skræmme livet af tilfældige forbipasserende. I flere tilfælde er det endt med korporlige overfald.



























