Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har gjort sig til talsmand for, at politiet fremover overvejer tekniske løsninger eksempelvis i form af elektronisk overvågning ved potentielle terrormål.
»Vi vil gerne kigge på alternative og midlertidige løsninger, hvis det kan være med til at nedbringe det store antal overarbejdstimer, for vi har et stort problem, som vi skal have løst«, siger han.



























