44.000 kroner. Så meget mindre kan en nyuddannet pædagog komme til at tjene om året, hvis han eller hun arbejder i en privat daginstitution i stedet for en kommunal. Det oplever pædagogernes fagforening i København, LFS.
Derfor har Københavns Kommune besluttet at udvide kampen mod social dumping til samarbejdspartnere, som modtager støtte og tilskud blandt andet kulturinstitutioner og private daginstitutioner.



























