Partierne bag satspuljen har afsat penge til at se nærmere på, om unge mænd, der er tiltrukket af andre mænd, skal have mulighed for at blive vaccineret mod hpv-virus.
Gruppen af unge mænd er særligt udsatte for at blive smittet med hpv, som kan udvikle sig til kræft i munden, svælget, endetarmsåbningen og penis.



























