Et to en halv time langt samråd onsdag eftermiddag har ikke gjort offentligheden meget klogere på, hvordan det kan være, at ekspertanbefalinger om den resistente MRSA-bakterie ikke nåede frem til politikerne.
Til gengæld har både folketingspolitikerne og offentligheden i al almindelighed fået et klart løfte fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V): Det bliver bedre fra nu af.



























