En københavnsk anklager fik ikke medhold, da hun ville have Københavns Byret til at nedlægge forbud mod at nævne anklagerens navn.
I øjeblikket efterforsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed kvinden for muligt embedsmisbrug, efter at hun i en række tilfælde tilsyneladende har instrueret betjente i, hvad de skulle forklare i vidneskranken under retssager mod en række mistænkte hashhandlere fra Pusherstreet på Christiania. Hun har via emails tilsyneladende meget nøje beordret vidner fra politiet til at udpege bestemte personer, når de skulle afgive forklaring i retten.



























