Der er ingen rullekasser med pasta under dobbeltsengen hjemme hos. Der er ingen kasser med kildevand på flaske i skuret, ingen batteridrevne radioer på hylden eller jodtabletter i toiletskabet. Jeg har ikke preppet. Endnu. Og her er årsagen:
Begynder jeg først på det, har jeg overgivet mig til en verden, jeg ikke kan holde ud at tænke på. Så har jeg endegyldigt accepteret, at det ikke er totalt usandsynligt, at Putin får en sidste afgørende nedsmeltning og slukker for strømmen/invaderer Baltikum/bomber Zaporizjzja-atomkraftværket. Der kunne også komme en fænomenal solstorm, som jo tilbage i maj var Nettos argument for at have preppervarer i butikkerne, eller en ny hyperpotent luftvejsvirus, så man ikke engang kan se Premier League.




























