En verden, hvor man bliver nødt til at preppe, er ikke nødvendigvis en verden, jeg har lyst til at være en del af.

Jeg har ikke preppet. Jeg vil ikke overgive mig

I horisonten lurer alverdens kriser. Men er det nok til at bygge et solidt forråd op eller skal vi lade hverdagen gå sin gang uden preppertanker? Tegning: Mette Dreyer
I horisonten lurer alverdens kriser. Men er det nok til at bygge et solidt forråd op eller skal vi lade hverdagen gå sin gang uden preppertanker? Tegning: Mette Dreyer
Lyt til artiklenLæst op af Sune Højrup Bencke
03:44

Der er ingen rullekasser med pasta under dobbeltsengen hjemme hos. Der er ingen kasser med kildevand på flaske i skuret, ingen batteridrevne radioer på hylden eller jodtabletter i toiletskabet. Jeg har ikke preppet. Endnu. Og her er årsagen:

Begynder jeg først på det, har jeg overgivet mig til en verden, jeg ikke kan holde ud at tænke på. Så har jeg endegyldigt accepteret, at det ikke er totalt usandsynligt, at Putin får en sidste afgørende nedsmeltning og slukker for strømmen/invaderer Baltikum/bomber Zaporizjzja-atomkraftværket. Der kunne også komme en fænomenal solstorm, som jo tilbage i maj var Nettos argument for at have preppervarer i butikkerne, eller en ny hyperpotent luftvejsvirus, så man ikke engang kan se Premier League.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her