Brødene blev fremstillet efter helt nøjagtige mål efter den samme standardopskrift. Melmængden blev tilpasset af en professionel bager, så dejens konsistens blev, som den skulle. Efterfølgende blev det vejet, hvor meget mel der var brugt til hvert enkelt brød. Testpanelet bestod af ni elever fra uddannelsen til procesteknolog på Erhvervsakademi Roskilde samt en underviser på uddannelsen og Lørdagslivs journalist. Eleverne bliver blandt andet uddannet til at smage på fødevarer med henblik på at kunne arbejde med kvalitetssikring i virksomheder. Testen foregik ved, at hver paneldeltager sad for sig selv med en skive af hvert af de seks brød. Hvert brød havde fået en kode, så ingen vidste, hvilke brød der var bagt med hvilke typer mel. Vurderingen blev foretaget ud fra fire kriterier. Inden for hvert kriterium skulle testpersonerne give point fra 1 (dårligst) til 5 (bedst). I den samlede vurdering blev kriterierne vægtet således: Skorpens farve: 10 procent, krummens poring (udseende): 20 procent, krummens konsistens ved tryk: 20 procent, krummens smag: 50 procent. Efterfølgende blev paneldeltagerne bedt om se på midterstykket fra hvert brød for at vurdere størrelsen. De to brød, der blev vurderet som størst, fik lagt 0,5 point oven i karakteren, mens de to brød, der blev vurderet som mindst, fik trukket 0,5 fra karakteren. Desuden fik de tre brød, der krævede mindst mel, lagt 0,5 point oven i karakteren, mens de tre brød, der krævede mest mel, fik trukket 0,5 point fra karakteren. Det viser nemlig noget om mængden og kvaliteten af proteinerne i melet.