Velcro
En sensommerdag i 1948 sad den schweiziske ingeniør George de Mestral for gud ved hvilken gang og pillede burrer ud af sin hunds pels, da han begyndte at undre sig over, hvorfor de sad så godt fast.

En tur under et mikroskop afslørede, at burrerne var besat med tynde kroge, der greb fat i hårene i hundens pels. Hvis det kunne efterlignes kunstigt, tænkte de Mestral, ville man have et materiale med hundredvis af anvendelsesmuligheder. Og det må man jo give ham ret i.

Katteøjer
Den engelske opfinder Percy Shaw foreslog i 1935, at man kunne lave en kunstig udgave af det lysreflekterende lag i en kats øjne og dermed gøre det nemmere for trafikanter at se hinanden efter mørkets frembrud.

Særligt solide udgaver af de kunstige katteøjne – gravet ned midt i vejen eller langs dens kanter – kunne også gøre det nemmere for bilister at holde sig på rette vej.

Selvrensende vinduer
Den tyske botaniker Wilhelm Barthlott havde næppe forestillet sig, at han var på sporet af en hel industri, da han gav sig til at studere de tropiske lotusblomster. I mange kulturer er de et symbol på jomfruelighed, fordi de altid har rene blade, selv om de vokser i mudrede og uklare sumpe.

Barthlott opdagede, at lotusplanternes blade er tæt besat med knopper, der er så små, at vanddråber ikke kan hænge fast i bladene. I stedet ruller de af, og på vejen tager de snavs og støvpartikler med sig. Det gik op for Barthlott, at hvis man kunne lave en særlig belægning med de samme små knopper, ville man få alt fra selvrensende vinduer og biler til møbler, der aldrig bliver snavsede.

Hjertemedicin Igler har været brugt i medicinske sammenhænge i århundreder. Moderne lægevidenskab affejede først iglernes effekt som middelalderlig overtro. Men siden har biokemikere vist, at når en igle bider sit offer, sprøjter den spyt ind i såret med et stof, der hedder hirudin. Det forhindrer blodet i at størkne, så iglen er sikker på at få sig et godt måltid. Men stoffet kan også opløse blodpropper. I dag fremstiller man derfor flere forskellige variationer af hirudin kunstigt.

Frostvæske Hvorfor fryser en lille sommerfugl, der sidder i en sprække i et gammelt træ en hel vinter igennem, ikke til en isklump og dør? Og hvorfor sker det samme ikke for fisk i havene omkring Antarktis? Ganske enkelt, fordi de ligesom bilens køler om vinteren er fyldt med frostvæske, der sænker deres frysepunkt. Den kemiske sammensætning af frostvæsken i bilkølere og overvintrende sommerfugle er stort set den samme. Gratis ventilation
Nordamerikanske præriehunde bor i underjordiske gange med to udgange op til overfladen og har brug for jævnlige forsyninger af frisk luft. Derfor bygger de en jordvold omkring den ene af deres indgange. Den beskytter ikke alene mod oversvømmelser, den får også luften til at strømme hurtigere forbi denne indgang end den anden. Luften suges op af hullet i jordvolden, og det trækker så frisk luft gennem det andet hul. Endnu er der ingen ingeniører, der har fundet ud af at gøre det lige så enkelt, elegant og billigt, men der er mange, som prøver at gøre dem kunsten efter. Supersvømmedragter