De fleste ejere af en fryser med dybfrost har prøvet det adskillige gange: Allerbagest i fryseskuffen eller nederst i kummefryseren finder du ved nærmere undersøgelser den ene pose efter den anden med kød, bær eller bagværk, der har måneder – ja, nogle gange år – på bagen. VI GUIDERSå længe holde frysevarerne smagen Hvad stiller man så op med de gamle fødevarer? Skal de smides ud? Eller kan de tøs op og spises? Her vil de fleste ønske sig svar på to afgørende spørgsmål: For det første: Bliver man syg af at spise det? For det andet: Smager det, som det skal? Du bliver ikke syg Svaret på det første spørgsmål er relativt enkelt, forklarer Jens Kirk Andersen, seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet på DTU. For man bliver ikke syg af at spise hverken kød, frugt, grøntsager eller fisk og skaldyr eller andre fødevarer, selv om de har forputtet sig i kummefryserdybet gennem flere år. »For fødevaresikkerheden betyder det intet, hvor længe en fødevare har været nedfrosset. Bakterievæksten stopper, når temperaturen kommer under nul. Og det gælder for alle fødevarer«, siger Jens Kirk Andersen.
LÆS OGSÅ Mærkning: Skal grøntsager have datomærkning?
Man kan altså i princippet gemme sine rester fra 40-års fødselsdagen og servere dem for gæsterne igen ved 50-års fødselsdagen – uden at risikere at gæsterne dermed forlader festen med en madforgiftning.
Men, men. Glæden ved maden vil måske alligevel ikke være i top ved 50-års festen. For kvaliteten af nedfrossen mad daler, som tiden går.
Fødevarerne vil med tiden blive udtørrede, harske eller slet og ret falde sammen, afhængig af hvilken madvare der er tale om.
LÆS ARTIKELMadvarerne kan holde sig længere, end du trorForlæng den gode smag Men kender man nogle få genveje til korrekt opbevaring af sine fødevarer, vil også kvaliteten af varerne kunne forlænges betydeligt. Mange af os har typisk fryseren godt fyldt op med kødvarer. Ligger det i fryseren gennem flere måneder, vil det med tiden kunne blive det, som i fagkredse kaldes frysebrændt. Frysebrændte kødprodukter bliver misfarvede, og ved øjesyn er man ikke i tvivl om, at kødet er blevet kraftigt udtørret. Det samme kan i princippet ske med fisk, skaldyr eller bagværk. Her vil frysebrændingen kunne ses som en hvidlig overflade, der skyldes, at vand fra brød eller rejer er fordampet – typisk i forbindelse med temperatursvingninger, hvis fryselågen åbnes ofte, eller man har en fryser, der selv afrimer, og som derfor svinger i temperatur. Frysebrænding skyldes også, at varerne ikke har været tilstrækkeligt emballeret. Er emballagen ikke vandtæt, vil kager, brød, fisk og kød tørre ud. Processen går langsomt på grund af nedkølingen, men ikke desto mindre vil den finde sted, hvis ikke varen er pakket ordentligt og lufttæt ind. Hårdt fedt holder længere Over tid vil frosne fødevarer med et indhold af fedt desuden harskne. Hvor hurtigt den proces går, afhænger blandt andet af, hvor meget fedt der er i varen, og hvor hårdt fedtet er. »Varer med fedt, der har et lavt smeltepunkt, er mere sarte over for harskning end fødevarer med hårdt fedt. Lammefedt og oksefedt er hårdt fedt, og derfor holder det sig langt længere end for eksempel fedt i svinekød, fjerkræ og fisk«, forklarer Jens Kirk Andersen.
