Vi lever i et samfund med masser af uønsket lyd, og derfor efterspørger vi mennesker stilhed og ro i et stadig stigende omfang. Det vurderer lektor Ansa Lønstrup, som forsker i lydkultur ved Institut for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. »Vi er nået til et sted, hvor der er så meget uønsket lyd, at vi drages mod ikkelyd og stilhed«, siger Ansa Lønstrup. Stillepladser i høj kurs
Det er ikke nødvendigvis den totale stilhed, vi søger, men den behagelige lyd. »Vi drages mod den gennemtænkte og veldesignede lyd. Maskiner kan ikke være helt stille, men lyden kan designes, så den er attraktiv og venlig. Som forbrugere forventer vi, at lyden er designet i alt, hvad vi køber og bruger«, siger Ansa Lønstrup, som forsker i lyd- og oplevelseskultur. LÆS OGSÅStøjplagede københavnere flygter fra festkvarter Søgningen efter stilhed mærkes hos DSB. Efterspørgslen efter pladser i stillekupeer er stor. »Det er den type plads i togene, der hurtigst bliver udsolgt. Folk vil gerne have lov til at sidde i ro og i egne tanker. Nogle bruger tiden til at lade op til en arbejdsdag, andre trænger til at falde ned efter en travl dag«, siger Anne-Lise Bach Sørensen, underdirektør i DSB. LÆS OGSÅBeboer i indre by: Jeg kan kun sove uforstyrret tre dage om ugen Stillepladserne kan reserveres på strækningerne over Storebælt med IC3- og IC4-togene, og der bliver solgt en million af dem om året, oplyser Anne-Lise Bach Sørensen. Siden 2008 har der også været stillezoner i S-togene. Stillepladserne udløste sidste år en pris til DSB fra foreningen Vi Elsker Stilhed. Og det er ikke blot i togene, at foreningens medlemmer elsker stilhed. »Vi vil gerne rydde op i lydrummet, for der er fyldt godt på. Det offentlige lydrum er som et rum, hvor der ligger ting alle steder og man må sparke sig ind«, siger foreningens formand, Michael Møllgaard. Foreningen tæller cirka 700 medlemmer, og der kommer hele tiden flere til. »Vi tror, det er nødvendigt for os for at opleve vores omgivelser uden at få unødvendig stress af al den unødvendige støj. Der er er stress nok, som vi ikke kan undgå, så hvorfor ekstra stress«, siger Michael Møllgaard. Savner mere omktanke Han giver som eksempel et fjernsyn, der kører bevidstløst derudad i et venteværelse på hospitalet. »Hvorfor skal jeg finde mig i den lyd, når jeg sidder og venter. Det er ikke mit behov«, siger Michael Møllgaard. Han savner mere omtanke i det offentlige rum og sammenligner støjforureningen med partikelforurening og rygning. Men rygning er jo direkte skadeligt for andre? »Engang var det rygerens ret at tænde en pibe, hvis han kunne lide det. I dag har ikkerygeren loven på sin side. På samme måde skal det nu være den stilhedselskendes ret at være fri for forstyrrelser, der hvor de er unødvendige, for støj er sundhedsskadeligt«, siger han. Foreningen mener, at lyden i det offentlige rum – i butikker, på gaden, i sommerlandet – ofte er smurt på de steder, hvor vi ikke ønsker den og ikke har brug for den, for eksempel mobillyde og lyde fra maskiner. »Man går en tur i skoven for at opleve skovens stilhed og ro, men så er der en person, som saver brænde lørdag formiddag, og så er den stilhedsoplevelse ødelagt for alle. Mange sommerhusområder er ødelagt af larm. Man kan i stedet vælge at aftale bestemte dage og tider, hvor man bruger maskinerne. Det arbejder vi for«, siger Michael Møllgaard, formand for foreningen Vi Elsker Stilhed. Den lyd, vi ikke selv er en del af og ikke selv producerer, er en stor stressbelastning, medgiver lydforsker Ansa Lønstrup. »Støjen går i kroppen, ikke kun i ørerne. Den stresser, hvis den opleves som uønsket«, siger Ansa Lønstrup. Hun giver musik som eksempel: »Musik kan være en stor glæde, når man selv har valgt den, men ikke hvis naboen har valgt den«. Lydforskeren vurderer, at støjen generelt er steget alle vegne – i skoler, daginstitutioner, på gaden og i kontorfællesskaber. Jo højere lyd, des højere råber man. »Derfor er der en meget markant tendens til, at folk opsøger stilhed. Stilhed er blevet en luksus, hvad enten det er på feriemålet, i boligen eller i varer«, siger lydforsker Ansa Lønstrup. Storrumskontorer er en af de store belastninger for systemet, nævner hun: »Lyden belaster os psykisk og fysik. Noget tyder på, at vi lærer os selv at parkere lyden som en overlevelsesstrategi, men nogle kan det bedre end andre«. Ifølge Ansa Lønstrup opsøger folk i stigende grad steder, hvor de skal foretage en »aktiv lytning«.

»Det kan være i kirke eller til koncerter. Selvvalgt lytning til noget smukt er nemlig det modsatte af at kæmpe imod lyden, og det giver os en smuk oplevelse«.