Mere end hver anden, der har finansieret sin villa, rækkehus eller ejerlejlighed helt eller delvis med flekslån, vil ikke vide af hjælpepakker. Omvendt vil 36 procent af flekslånerne gerne have en hjælpende hånd fra regeringen, viser en frisk meningsmåling fra analyseinstituttet Synovate, som Politiken har fået foretaget torsdag og fredag. I befolkningen generelt er mere end to ud af tre modstandere af hjælpepakker til de 180.000 husejere, der har valgt de risikable flekslån.
Økonomiminister: Ikke skræddersyet til flekslånere
Holdningen stritter imod den hjælpepakke, som blev præsenteret i går morges af økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), der afviser, at der er tale om en hjælpepakke skræddersyet til flekslånere.
»Folk har valgfrihed med hensyn til boliglån. Flekslånere har i de senere år tjent rigtig meget i forhold til dem med fastforrentede. Lige nu er de fastforrentede lån så bedre, men det er vigtigt at huske på, at dem med flekslån virkelig har tjent på dem. Derfor ville det være urimeligt at tilgodese denne gruppe nu«, siger Lene Espersen. Hun erkender, at pakken har en afledt positiv effekt for boligejere med flekslån.
Glade parcellister
Parcelhusejerne er glade for hjælpepakken, men understreger i samme åndedrag, at der i første række er tale om en håndsrækning til pensionskasserne.
»Vi beder ikke om hjælp. Vi kender risikoen ved at tage lån med variabel rente og har ikke noget imod at betale en ekstra regning, hvis renten stiger, men vi vil ikke acceptere hysteri-tillægget, fordi der er nogle kapitalister, som skal tjene nogle penge« siger formand Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening, som har 25.000 medlemmer og står i kontakt med 5.000 grundejerforeninger.
Pensionskasserne får med hjælpepakken lov til at beholde realkreditobligationer, som de ellers havde været tvunget til at sælge på grund af regler om risikospredning.
»Hvis man ikke havde lavet den løsning, som nu er lavet, så var vi endt i en dødsspiral. Der ville blive solgt realkreditobligationer, kursen ville falde og renten stige. Det er en knaldgod forretning for pensionskasserne at beholde realkreditobligationer med en rente på seks procent. Det skal ses i forhold til en inflation på et par procent«.
»Det vil være galimatias at sælge nu«, siger Allan Malskær.
Men hvorfor siger flekslånerne så selv nej tak til hjælp?
»Det overrasker mig ikke, at et flertal med flekslån siger nej til redningsplaner. Det her er altså ikke en hjælpepakke for boligejere, men en smøring af markedet. Pakken hjælper markedet til at komme til at fungere«, siger Allan Malskær.
S bakker hjælpepakken op
Socialdemokraterne bakker hjælpepakken op. Den er »god og målrettet«, hedder det. Men hvorfor ikke lade husejere, der har taget en chance, bære risikoen.
»Det er rigtigt, at der er nogle husejere, som med nogle særlige lånetyper har løbet en risiko. Men samfundet har ingen interesse i, at de bliver presset ud i at måtte gå fra hus og hjem. Vi har lavet en målrettet pakke, som betyder, at pensionskasserne ikke skal ud i et frasalg af realkreditobligationer. Et udsalg ville forplante sig til husejerne i form af stigende renter, som så kunne skabe problemer med at betale lån og afdrag«, siger finansordfører Morten Bødskov (S) .
Statsgaranti til realkreditten
En professor undrer sig over, at man ikke tager det fulde skridt og spænder en statsgaranti ud under realkreditten.
»Det er ikke, fordi der skal tages specielt hensyn til flekslånere, men du har givet bankkunder en statsgaranti; så kan man også lige så godt udvide den til realkreditten. Der bliver en uretfærdighed i markedet, når bankkunderne har en garanti«, siger professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen CBS i København.
Statsgarantien gør det stensikkert for investorer at skyde penge i danske banker. Det kan meget vel få ikke mindst udenlandske investorer til at gå uden om realkreditten som på den danske facon er noget ganske særligt. Investorerne kan meget vel søge i »sikker havn«, lyder ræsonnementet fra professoren.
»Bankindskud, statsobligationer, og realkreditobligationer bør være stensikre investeringer«, siger Finn Østrup, der dog ikke vil slå alarm.
»Der er lang tid til december og prøv at tænke på, hvor meget der er sket i oktober«, siger han.
