Engang sendte vi postkort og julekort. I dag har et par linjer på mobilen erstattet årets sidste vigtige melding til dem, vi holder af. Det må gerne være kort. Bare det er dybfølt og til tiden, inden midnat, for bagefter ligger der kun græskar og glassko tilbage.
På en måde er det jo en lettelse. At ingen af os længere føler os forpligtede til at sidde og skrive et dusin postkort på en café i Toscana til adresser, man ikke længere kan huske. Og som ikke engang Postdanmark rigtig længere orker at bringe ud. I stedet kan vi nøjes med et hurtigt foto til Facebook af det, vi har tænkt os at spise.



























