Forleden dag skulle jeg have fat i to nye fiskestænger som afløsere for et par udtjente med knækket spids. Min første indskydelse var internettet. Om aftenen blev jeg tryllebundet af alle de nedsatte stænger i onlinebutikkerne. De falbød tilsyneladende grejet til langt under vejledende pris. Det var forjættende. Men så tænkte jeg på Jan.
Jan har solgt fiskegrej i København i en menneskealder. Jeg husker mit første besøg i hans lille propfyldte grejbutik. Det må have været i slutningen af 80’erne sammen med min søster, der dengang boede i kvarteret. Jeg fik en hvid og blå wobler, som jeg knugede så hårdt, at krogene var tæt på at bore sig ind i min lille barnehånd.




























