Alan Maver: Inspireret af billedet af en ringdue, der tager ’brusebad’, som blev vist i brevkassen, fik jeg lyst til at sende jer dette foto af en solsort, som tager ’solbad’ i min have. Den lå i denne position i længere tid med åbent næb og vingerne og halen spredt helt ud. Findes der en forklaring?
Rigmor Saabye: Sur på solsorten – nej, vel – det kan man da ikke være. Intet er så dejligt, som når den sidder på tagryggen i det meget tidlige forår og forsigtig kommer med sin herlige fløjten. Men så opdagede jeg følgende forleden dag. På min terrasse har jeg flere krukker med pelargonier og en stor krukke med fuchsia, som har haft mange blomster, men tilsyneladende har solsorten fået smag for den, for nu har jeg flere gange taget den i at hoppe hurtigt op og snuppe en blomst og straks flyve væk.



























