Det er hjernen, der beslutter, hvad vi putter i munden. Det siger hjerneforskerne. Men hvis det er rigtigt, er det lidt svært at forstå, at vi ikke spiser mere fornuftigt. Hvorfor kan man så opleve, at en indkøbstur er en lang kamp mod lysten til at proppe kurven med chips og søde sager? Hvorfor vælger vi ikke bare rationelt det grønne, det fiberrige og det med fuldkorn?
Forklaringen skal findes i reptilhjernen, altså den ældste og mest primitive del af hjernen. Det er den, der giver os trang til det salte, søde og fede. Evolutionært var det meget mere gunstigt at hige efter saltet mad for at få de nødvendige mineraler, trangen efter kød skulle sikre, at vi fik tilstrækkeligt med proteiner, og vi skulle hige efter sød og fed mad for at opbygge energilagre. For vores forfædre var det en fordel at lagre fedt, for det var uforudsigeligt, om en jagt ville resultere i et bytte. Men i dag er der altid en kiosk i nærheden, og vores trang til salt, sødt og fedt kan øjeblikkeligt blive stillet.
