Overfladen er blank og lyserød. Men den har samme tekstur som et blad fra et savoykål. Og så er den blødere. Det er indersiden af en tyndtarm. Fra en gris, vel at mærke. Det øjensynlig fredelige stykke indvold udgør et stykke af verdens største kemifabrik med 50 billioner fuldtidsarbejdende bakterier. Eller 1 kilo, hvis man vejer dem.
Vi befinder os på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet i Foulum. Med et hurtigt snit har professor Charlotte Lauridsen, leder af Sektion for Immunologi og Mikrobiologi, skåret tarmen op, så vi kan få et kig derind, hvor det foregår.
Zoomer man tættere på, end hvad det menneskelige øje kan klare, vil man se immuncellerne, der tonser rundt som politibetjente og finder og udraderer E. coli-bakterier og andre sygdomsfremkaldende bakterier, så de gode bakterier kan leve i fred og fordragelighed.
»Størstedelen af kroppens immunceller findes i tarmen. Og immuncellerne har en stor opgave, for hernede skal de gode stoffer fra maden, vi spiser, lukkes ind i tarmvæggen og optages i kroppen, og de dårlige bakterier skal sorteres fra«, fortæller Charlotte Lauridsen.
