Palmesøndagmorgen tårner flamingo- og trækasser sig op i øjenhøjde, da jeg åbner min hoveddør. I de tidlige morgentimer har vognmanden fra Aarstiderne været forbi og efterladt sin last på min dørmåtte: samtlige ingredienser til en lille uges slankekur, som min mand og jeg vil spise os igennem for at se, om det er nemt at tabe sig i vægt, når alt er tilrettelagt for os.

Vi står begge to i midt i livet, og tøjet strammer samme sted. Efter slanke ungdomsår har travlhed, yngelpleje, vellevned og dovenskab sat sig, så vi begge med fordel kan veje mindst fem kilo mindre.