En varm sommerdag i Kairo sidste år magtede Rikke Brunsgaard ikke længere at holde sig oprejst. Hivende efter vejret og med hjertet bankende i brystet lagde hun sig ned på nogle gode venners sofa. Ude af stand til at rejse sig igen.
Det virkede både pludseligt og voldsomt. Men set i bakspejlet var overbelastningen kommet snigende hen over det sidste år, hun havde boet i den egyptiske millionby sammen med sin mand og to små børn med et travlt karrierejob som menneskerettighedsekspert ved EU’s udenrigstjeneste.
Børnene hostede på grund af den massive luftforurening i Afrikas folkerigeste by, og Rikke selv fik efter lang tids tung vejrtrækning konstateret astmatisk bronkitis. Når hun kørte af sted til kontoret om morgenen for at lægge sine daglige 10 arbejdstimer, var det hver dag med dårlig samvittighed over for passagererne på bagsædet.
»Jeg ødelægger mine børns lunger ved at bo her«, tænkte Rikke. Og knoklede videre.
