Anne Grete Tvede Andersen: I Lørdagsliv 19. maj var der en stor artikel om nærsynethed. Da jeg gik i skole i 50'erne, bad vores dansklærer os om at lægge blyanten og se ud ad vinduet på en genstand meget langt væk, når vi f.eks. skrev diktat. Han fortalte, at øjnene havde godt af at hvile sig, og at det var en god måde. Pausen holdt vi vel et par gange i løbet af skriveriet. Er der mon noget om snakken?
Bente Klarlund Pedersen:Du havde en klog lærer. Hvis et barn sidder med næsen dybt begravet i bøgerne og sjældent kommer ud at lege, øges risikoen for, at man bliver nærsynet. Man ved ikke med sikkerhed, om det er direkte dårligt for synet at bruge mange timer på at læse enten i bøger eller på skærmen, eller om problemet er, at de børn, der læser meget, også er meget indendørs. Det er i al fald godt for synet at opholde sig udenfor, at se på ting længere væk og få masser af dagslys.
