Jeg elsker at flyve. Oplevelsen er så fed. Maskinen letter, træer, veje og huse bliver til Lego, indtil vi skærer igennem skylaget og lægger os oven på en pude af duntotter.
Som barn elskede jeg at bladre i mit atlas og se det hele fra tårnets top. Der var et skema med afstande mellem storbyer. Jeg kunne ikke fatte, så langt der var til Australien. Det var før, jeg som syttenårig fløj første gang. Studietur til Rom med gymnasiet. Jeg sad ved vinduet, og efter landingen mærkede jeg magien ved at træde ud i 15 grader højere temperatur, end da jeg trådte ind i kabinen. Vi vendte hjem til København i silende regn og sprang på toget direkte til fest på skolen. Det står skarpt i min erindring.





























