Først prøver jeg at snyde optikeren, der står bøjet med ansigtet faretruende tæt på mit. Jeg kniber øjnene sammen i et barnligt forsøg på at bilde ham ind, at jeg da sagtens kan se bogstaverne tydeligt. Men jeg narrer kun mig selv, for dommen er ubønhørlig, da han med skæv mund spørger mig, om jeg har problemer med at læse aviser og bøger.
Tja, tjo, bum, bum, jeg overvejer en nødløgn for at slippe ud af stolen, men kryber til korset og bekender, at jeg ofte mister koncentrationen og bliver træt i hovedet over myldret af bogstaver. Hidtil har jeg slået det hen med, at jeg nok bare har for mange bolde i luften i døgnets vågne timer til at fordybe mig i litteraturen eller stikke snuden dybt i den seneste rapport fra et eller andet udvalg i Folketinget. Sandheden er en anden.
