Lyt til artiklen
Mine naboer skal flytte. De drømmer om hus og have og Damhussøen, og det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg kan godt selv blive ramt af trang til græs under fødderne og at kunne gå på bare tæer ud i et drivhus og hente en tomat til morgenmaden.
Men jeg er så ked af det, for de var de perfekte naboer. Søde, sjove og hjælpsomme og med den forståelse for, at jo, jo, vi bor tæt sammen, men vi giver hinanden plads til et privatliv. For fra vores køkkenvinduer er der måske fem meter til deres, hver morgen og aften står vi der ved vasken over for hinanden, fysisk tæt på hinanden, men med den usagte aftale, at vi ikke kommunikerer.
