Lyt til artiklen
Der hænger et skelet foran vores hoveddør. Og en krans dækket af edderkopper. En lyskæde med græskar. Og en med skelethoveder i vinduet. Og så en ringeklokke, hvor et tryk på kontakten ikke bare får en plastikedderkop til at forskrække den, der trykker, ved at springe ud af plastikrammen, den sidder i, men som også har en metallisk hånlatter og et dybt og skrigende »Welcome«. Alle, der prøver den første gang, bliver forskrækkede.
Jeg elsker det hele højt. Hver morgen, når jeg vågner, tænder jeg lyskæderne. Hver gang jeg kommer hjem, nikker jeg til skelettet, og jeg griner højlydt, når jeg kan høre børnene på opgangen bruge ringeklokken – og især når man kan høre dem pile af igen, som om de tror, de gør noget uartigt ved at ringe på.
