Det er slut med den store skatterabat til forældre, som køber ejerlejligheder til deres børn. Attraktiv ordning bliver afskaffet.

Indgrebet mod forældrekøb kan presse priserne på lejligheder ned


Det er slut med at forældrekøbe lejligheder efter virksomhedsordningen.
   Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Det er slut med at forældrekøbe lejligheder efter virksomhedsordningen. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Isoleret set vil indgrebet mod forældrekøb sende priserne på især de mindre lejligheder i København og de andre universitetsbyer nedad.

Med aftalen om finansloven bliver den såkaldte virksomhedsordning, der bliver brugt ved mange forældrekøb af lejlighed, nemlig afskaffet.

»Det er attraktivt at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Derfor vælger mange forældre modellen til deres forældrekøb«, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea.

Boligøkonomen vurderer, at afskaffelsen af ordningen vil få nogle forældre til at trække sig fra markedet, mens andre, der allerede har et forældrekøb, nok vil overveje, om lejligheden nu skal sælges, inden de nye regler træder i kraft i 2021. Det kan påvirke priserne på ejerlejligheder, der det seneste år har bevæget sig sidelæns.

Regeringen stopper forældrekøbet, som vi kender det

Der findes ingen officiel statistik over antallet af forældrekøbte lejligheder, men branchevurderinger går på, at mellem hver fjerde og hver tredje af de mindre lejligheder er forældrekøb.

»Der var fuld fart på forældrekøbene fra 2014 til 2018, men det seneste år er det klinget lidt af, efter at priserne er kommet højt op«, siger Lise Nytoft Bergmann og uddyber:

»Afskaffelsen af virksomhedsordningen gør det dyrere at investere i et forældrekøb og vil isoleret set presse priserne på de mindre lejligheder ned, men der er en stribe andre faktorer, som spiller ind på priserne på ejerligheder, for eksempel udviklingen i lønningerne og frygten for arbejdsløshed hos køberne«.

Slut med skatterabat

Kort fortalt betyder virksomhedsordningen, at renteudgifterne kan fratrækkes i forældrenes topskat med en fradragsværdi på op til 55,9 procent, mens renteudgifterne for andre boligejere kun har en fradragsværdi på op til 33,6 procent.

Men forældre, som benytter virksomhedsordningen, kan også trække udgifter til blandt andet forsikring, revisor, vand, kloak og renovation, fællesudgifter og udgifter til vedligeholdelse – dog ikke forbedringer – fra i topskatten. Disse fradrag vil ikke længere være mulige.

I Dansk Ejendomsmæglerforening vurderer direktør Ole Hækkerup, at der vil komme et pres nedad i pris på ejerlejlighedsmarkedet.

»Når staten tjener penge på et indgreb, så er der nogle, som vil miste penge. Indgrebet vil give et pres nedad på prisen, men det er vanskeligt at sige, hvor stort det bliver«, siger Ole Hækkerup.

I Realkredit Danmark vurderer man, at der er grænser for, hvor meget stoppet for virksomhedsordningen vil betyde.

»Lige i øjeblikket med de lave renter så spiller ordningen ikke så stor en rolle, men der kan jo komme stigende renter, og det kan let påvirke interessen for forældrekøbte lejligheder. Men vi skal huske på, at de, der køber lejligheden til deres børn, hovedsagelig gør det for at hjælpe deres børn, og de har en god økonomi«, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom Realkredit Danmark

Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea, forudser ikke, at forældrekøb vil forsvinde fuldstændig.

»Afskaffelsen af virksomhedsordningen gør det dyrere at finansiere forældrekøbet, men den gør det bestemt ikke ulovligt, og derfor vil der helt sikkert stadig være forældre, der vil købe en lejlighed til deres barn uanset udgifternes størrelse. Det vil dog i endnu højere grad end tidligere være de velstillede børn, der får den mulighed«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Konkret bliver det ifølge finanslovsaftalen ikke tilladt at bruge virksomhedsordningen ved »udlejning af bolig til nærtstående«. Det betyder, at virksomhedsordningen ikke kan bruges til udlejning til slægtninge i lige linje – altså for eksempel børn eller forældre.

»Det efterlader muligheder for at omgå reglerne. Det kan for eksempel være at leje ud til kæresten, som skal flytte sammen med ens barn, eller til en god ven, som også skal bo i den indkøbte lejlighed«, siger Lise Nytoft Bergmann, som løfter en advarende pegefinger.

»Det kan fungere fint, hvis man fortsat er kærester eller gode venner med roommaten, men hvis de bliver uvenner, risikerer man, at ens eget barn bliver smidt ud, og den tidligere kæreste eller ven er beskyttet af lejelovens bestemmelser«.

Thomas Flensburg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her