Det hvide mørklægningsgardin var som sædvanlig trukket for vinduet ud mod haven, hvor der ellers var udsyn til både bålsted og sorte loungemøbler. Kun en smal revne mellem gardinet og vindueskarmen, det kolde lys fra computerskærmen og en lille sengelampe lyste det ellers farverige pigeværelse op.
»Du er tyk og grim, og du fortjener at dø«.




























