Beboere i Danmark er ikke så flittige til at få børn, men i nogle landsdele og kommuner er kvinderne flittigere gæster på fødeafdelingerne end i andre.

I Nordsjælland føder kvinderne mange børn, på Fyn får de få

Arkivfoto Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Arkivfoto Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

Måske er der noget i vandet eller amoriner i luften på Bornholm, måske inviterer nære ø-samfund bare til at sætte børn i verden.

I hvert fald er antallet af babyer steget fra 205 til 248 mellem 2015 og 2019, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

På den måde forbedrer Bornholm sammen med Lejre, Tårnby og Nordfyn kommuner et ellers skrumpende fødselstal, mens de samme statistikker viser faldende fødselsrater på 15 procent eller derover i Hørsholm, Norddjurs og Struer.

Også på Ærø er antallet af børn steget, men der er befolkningen så lille, at udsvingene ikke rigtigt giver statistisk mening.

Færre nye danskere

På landsplan blev der født 309 færre børn i 2019 i forhold til året før, hvor 61.476 nye danskere kom til verden. Det er et fald på 0,5 procent.

Men det dækker altså over store forskelle mellem kommunerne og landsdelene.

I København by og på Fyn får hver kvinde i gennemsnit 1,62 barn, altså under den danske fertilitetsrate på 1,7. Det samme gælder områder som Langeland og Albertslund.

Omvendt ligger Nordsjælland og Bornholm markant over med 1,90 og 1,96 børn per kvinde. Ni kommuner, Skanderborg, Solrød, Egedal, Lejre, Allerød, Favrskov, Brønderslev, Rebild og Varde, havde fertilitetskvotienter over 2,2.

Mette Guldagger

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her