En af mine små glæder under coronanedlukningen var at gå og se på andre menneskers hår. Og den hårfarve, det blev så tydeligt, at de ikke kunne få frisket op hos frisøren.
Jeg har aldrig farvet mit hår. Aldrig nogen sinde. Fordi jeg er doven og ikke orker at gå til frisør så tit, fordi jeg er nærig, når det gælder den slags, og fordi jeg egentlig altid har været glad for min hårfarve. Den passede fint til mig, selv om den vel mest af alt er godt gammeldags mørkeblond med et strejf af noget rødligt, når lyset står rigtigt.




























