Årets gang i landbruget har henlagt håndarbejde til den kolde og mørke tid. Gennem generationer har syning, strikning og broderi skiftet karakter fra nødvendighed til statussymbol og afstresning.

De gamle traditioner bliver taget op igen. Denne gang drevet af et helt andet formål

Hvor håndarbejde i dag er blevet et symbol på, at man er det moderne livs vildeste luksus - tid - var det i gamle dage en nødvendighed at sætte sig til rette ved stearinlyset med nål, tråd, garn og strikkepinde.  Foto: Finn Frandsen
Hvor håndarbejde i dag er blevet et symbol på, at man er det moderne livs vildeste luksus - tid - var det i gamle dage en nødvendighed at sætte sig til rette ved stearinlyset med nål, tråd, garn og strikkepinde. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Når bladene begynder at falde, og efterårets første storm trækker op, giver lænestole og symaskiner os ganske god undskyldning for at gå inden døre i ly. Butikkerne bugner af strømpegarn og sysæt. Det er sæson for strikning, hækling, syning, broderi og anden håndgerning.

Fra gammel tid har man på vores breddegrader udnyttet årets mørke tids korte dage og lange aftener inden døre til at udføre alt det arbejde, der ikke krævede dagslys, for eksempel fremstilling og reparation af tøj. I 16-1700 tallet boede langt de fleste, omkring 80 procent af befolkningen, på landet, og dengang har årets gang lagt sporene for, hvilket arbejde man har beskæftiget sig med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her