»Laaars. Kom lige ned, og hjælp mig med det her. Jeg kan ikke få det til at virke«, råbte min kæreste, Anna, nede fra stueetagen. Da jeg kom ned ad trappen, sad hun og Lucy på gulvet under en stikkontakt, som iPaden var tilsluttet. Jeg kender udtrykket i Annas ansigt, når hun balancerer på kanten af raseri. Det havde hun nu.
»Det er Lucys Teams. Der er undervisning, og ingen kan få det til at virke. Man kan ikke komme ind. Jeg er ved at gå i spåner over det. Det sidder i kroppen på mig fra sidste nedlukning«, sagde hun og pustede tungt ud. Jeg trak iPad’en ud af hendes hænder og satte mig i sofaen. Den havde 32 pct. strøm.




























