»Den gør ikke noget«, »hvis du viser den, at du er bange, så bider den«, »lad være med at tage armene op, så tror den bare, du vil lege«. Sådan har hundeejere altid sagt til mig. Igen og igen.
Hunden er nogle menneskers bedste ven. Ikke min. Det går tilbage til min tidlige barndom. Her brugte to sanktbernhardshunde mig som kastebold og pivedyr. Hele seancen blev dirigeret af en gravhund. Jeg husker meget af min barndom, som ét langt forsøg på at undgå hunde. På fortovet, på cyklen, på vej til skole, hjem fra fritidshjemmet, på græsplæner, i parker. Hos mig var det intens, hvidglødende rædsel, når en hund løb efter mig eller hoppede op ad mit spinkle barnekorpus.


























