Chokolade, slik, dyrt kød, kaffe, energidrikke, gode vine og produkter til personlig pleje. Det er den type af varer, der står øverst på butikstyvenes ønskeliste, fortæller landets største supermarkedskæde Coop, der blandt andre driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og 365-discount.
Selv om Coop ikke fører centrale statistikker over antallet af butikstyverier »er der ingen tvivl om, at der er blevet flere af dem, en del flere«, fortæller Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.
Og fornemmelsen er ikke grebet ud af luften. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte butikstyverier fortsætter himmelflugten. Efter flere års fald, vendte bøtten for alvor i 2022, hvor antallet af anmeldte butikstyverier nåede op på 20.000 mod 16.000 året før. Det svarer til en stigning på 27 procent – og en stor del af butikstyverierne foregår i købmandsbutikker og supermarkeder.
Digitale politianmeldelser
Forklaringen kan være de markante prisstigninger, der er fulgt i kølvandet på den historiske inflation og som presser privatøkonomien så massivt hos nogle borgere, at de falder for fristelsen til stoppe madvarer ind under jakken eller ned i tasken.
Men det er kun en del af forklaringen, mener brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.500 supermarkeder og nærbutikker, blandt andre Meny, Min Købmand, Rema 1000 og 7-Eleven.
»Der har været mere fokus på butikstyverier de senere år, og så er det blevet muligt for mange butikskæder at foretage hurtige, digitale anmeldelser til politiet. Tidligere skulle du tage telefonen og udfylde papirer, det har også gjort en forskel«, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør hos De Samvirkende Købmænd.
Han er overbevist om, at der også de kommende år vil være »en udfordring med butikstyverier«. Derfor er der brug for en mere målrettet indsats.
»Vi mener, det er nu, vi skal se på mulighederne for at straffe butikstyverier hårdere, så samfundet sender et klart signal om, at det ikke er acceptabelt. Derfor har vi bedt om et møde med justitsministeren«, siger Jannick Nytoft.
Ifølge De Samvirkende Købmænd får en butikstyv typisk en plet på sin straffeattest og en bøde, der modsvarer det dobbelte af det, der er stjålet i butikken, dog minimum 500 kroner.
Men erhvervsdrivende skal trygt kunne drive virksomhed uden frygt for at miste deres værdier, understreger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et skriftligt svar til Politiken:
»Derfor er det en prioritet for mig som justitsminister, at butikstyve skal have svære betingelser for at udføre deres kriminalitet. Jeg deler De Samvirkende Købmænds bekymring for stigningen i antallet af butikstyverier og ser frem til at mødes med dem for at drøfte eventuelle tiltag på området«.
Alarmer på de dyre varer
I Salling Group, der driver Føtex, Bilka og Netto, er antallet af butikstyverier steget næsten 20 procent det forløbne år, oplyser kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen, der beskriver butikstyvene som mere kreative, pågående og aggressive:
»Nogle steder vil vores kunder derfor opleve, at det er blevet lidt mere besværligt eksempelvis at få bestemte dyre kødudskæringer, elektronik, dyr parfume og særlige typer af kaffe«.
»Kunderne kender det fra tidligere med eksempelvis dyre vine og champagner, der enten har en tyverialarm påmonteret eller er låst inde i et skab, som kun personalet har adgang til. Det er rigtigt ærgerligt, men desværre nødvendigt«, siger han.
fortsæt med at læse
