En duks er sådan en, der løser sine opgaver næsten helt perfekt, uden den større postyr og uden at vække unødig opsigt. Derfor kan Toyota Auris 1,4 D-4D Luna med nogen ret betegnes som en duks. Det er ikke klassens mest opsigtsvækkende bil – det lader den Honda Civic om. Det er heller ikke klassens billigste – det lader den Kia Ceed og andre om. Auris er afløseren for Corolla, men navneskiftet har ikke just medført nogen revolution. Corolla var en velfungerende og på ingen måde eksotisk bil, og præcis det samme kan man sige om Auris. I kabinen er man således lykkeligt forskånet for diverse eksperimenter, der kan se besnærende ud, men som ikke giver gevinster i hverdagen. Her kører vi i en Luna-version, der har en del nyttige udstyrsgodter og en generelt flot forarbejdet kabine. Flotte instrumenter For eksempel har Toyota Auris et sæt flotte og supertydelige instrumenter. Tallene står i lysende klart orange, der er lette at aflæse under alle lysforhold. Diverse knapper er også inden for rækkevidde og fungerer fint. Med én sær undtagelse: Volumenknappen til radioen, som er så glat, at den er næsten umulig at få fat i. Dertil vil Toyota sikkert straks påpege, at radioens lydstyrke kan indstilles med knapper på rattet – men dem kan passageren i hvert fald ikke nå. Forsæderne støtter supergodt, men desværre er håndtaget til justering af ryglænet gemt så langt væk, at det sidder klemt inde mellem dørstolpe og sikkerhedssele og er meget svært at få fat i. Testbilen var den femdørs udgave, som er langt mere praktisk end den tredørs. Men prisen for at gå fra tre til fem døre er ret hidsig: 14.000 kroner. Det lyder ikke af meget med en motor på kun 1,4 liter til en ret stor bil som Auris. Men nu er det jo en diesel, og den slags er ofte lidt sejere, end man skulle tro. Den yder 90 hk og er måske lidt svag i antrittet i 1. og 2. gear, men når motoren lige får lov til at snurre med mere end 1.800 omdrejninger, så er der et rigtig godt skub i den. Samtidig er den helt perfekt til dansk motorvejsfart på 110-130 km/t. Her arbejder den i sit bedste område, hvor der hele tiden er kræfter til en kvik acceleration, og det gør den så lydsvagt, at det er en fornøjelse. Under testkørslen opnåede vi ifølge bilens computer et forbrugstal på 19,3 km/l, og det skulle såmænd nok være muligt at køre endnu længere på en liter diesel. Intet partikelfilter I kapitlet ’motor’ må Toyota dog indkassere et minus: Denne dieselmotor fås ikke med partikelfilter. Det kommer sikkert, men hos den danske Toyota-importør har de ingen anelse om, hvornår det kan ske. Komfortniveauet i bilen er højt. Affjedringen er fast nok til at holde bilen i balance i kvikke sving, men den sender aldrig storbyvejens grimme huller videre til folkene om bord. På første testdag blev følgende skrevet ned i den mentale notesblok: Sært styretøj, mangler præcision i midterstilling og er lidt svampet at arbejde med. På sidste testdag stregede vi det ud igen – der var åbenbart en lille forskel til den forrige testbil, en Skoda Fabia, men slet ikke noget, der vil være et problem for den, der kører Auris til hverdag. Sikkerhedsudstyret er helt upåklageligt: ESP-system (som Toyota kalder VSC) og syv airbags, ligesom den har fået topkarakter på fem stjerner hos Euro NCAP. Så derfor er Toyota Auris er ret fortrinligt køretøj, selv om den får skarp konkurrence fra koreanske opkomlinge som Kia Ceed og tvillingen Hyundai i30. Og så ville det klæde Toyota, der normalt holder en høj miljøprofil, snarest muligt at få sat et partikelfilter på den her afprøvede dieselmodel.