Halløj, hvad skete der? Et let tråd på speederen i Suzuki SX4 nærmest kaster bilen frem.
Der er muskler under motorhjelmen, nærmere betegnet en 1,9-liters dieselmotor med 120 hk, som både kan mærkes og høres, når man accelererer. Motoren har Suzuki skaffet hos Fiat, og det er da en dejlig fornemmelse at have kræfter i rigelige mål, men i dansk normaltrafik havde vi sandsynligvis kunnet klare os fint med den mindre udgave på 1,6 liter og 90 hk. I så fald kunne vi spare 40.000 kroner hos forhandleren og nå tre kilometer længere per liter brændstof. Til gengæld er den store motor udstyret med et klædeligt partikelfilter. Måske er overraskelsen over bilens kræfter så stor, fordi Suzuki SX4 – på trods af sit firehjulstrækkeragtige tilnavn – på mange måder signalerer kompakt lillebil. Den er rigtig fin at have med i byen, hvor den er forbilledlig let at vende og komme omkring med. Men tag ikke fejl: Den fylder godt i landskabet, især i bredden og højden. Det har man glæde af inden døre, hvor pladsforholdene er rigtig pæne. Suzuki SX4 er en bil, man nærmere stiger op i end ned i. Man sidder højt og fornemmer overblik, uden at det betyder, at man har issen klinet mod loftet. Bagsæderne minder mere om en bænk end en blød sofa, og rækken er hævet i forhold til forsæderne, hvilket kun skruer op for udsynet. Kun fra midtersædet lød der brok, fordi sædet er smalt og benpladsen begrænses af kardantunnelen. Stolper stjæler udsyn Men tilbage til førersædet. Glæden over de mange kræfter bliver spoleret lidt af et særdeles knoklet gearskifte. Det generer ikke i 6. gear på motorvejen, men byens myldrende temposkift giver anledning til at udspy et par eder, når gearstangen ikke faldt i hak som ønsket. Den præcise styring og bilens faste affjedring afføder derimod ingen anker. Udsynet er glimrende, og de store sidespejle, som er en lastbil værdig, indfanger en masse af omgivelserne. Lidt brok er der dog: Stolperne foran er meget brede, hvilket medfører nogle fæle blinde vinkler, især i sving. Sæderne er faste og behagelige, og denne biltester, som er 1,76 m høj, fandt sig hurtigt til rette. Længere og mere langbenede personer vil måske finde sædets indstillingsmuligheder for begrænsede og irriteres over, at rattet kun kan indstilles i højden og ikke i længden. Instrumenteringen er logisk at gå til og let at overskue og betjene uden forudgående studier af manualen. Den ratbetjente cd-radio er et hit, og der er otte højttalere – fire diskantenheder og fire højttalere – til at distribuere lyden, så hele kabinen kan rocke med. En fiks detalje er den belyste tænding, som gør det let at få nøglen i hul, når det er mørkt. Skuffen under passagersædet foran kommer også på pluslisten sammen med kabinens kop- og flaskeholdere, som faktisk formår at holde på drikkevarerne – også når dieseldyret accelererer. Styr på bagagen Bagageklappen åbner dejlig højt. Bagagerummet er dybt og udstyret med en ret høj læssekant. Det holder fint på fyldte poser og anden lettere uregerlig bagage. En enkelt pose kan endda holdes på plads af en særlig krog. Har man brug for mere bagageplads, kan splitbagsæderne vippes forover. Første del af øvelsen går let og lystigt – man griber blot om et greb og lægger ryglænene ned. Men har man brug for mere gulvplads, bliver manøvren lidt mere besværlig. Sæderne kan kolbøttes yderligere frem til lodret position, men det kræver en mindre balanceakt og trækken i en snor bag på sædet. Næ, må vi så anbefale Suzukiløsningen fra deres egen nye Splash, hvor bagsæderne forsvinder ned i bunden af bilen og man fremtryller et lastrum med plan bund i én bevægelse. Navnet SX4 betyder ifølge Suzuki, at bilen er en sportslig krydsning mellem en familiebil og en offroader. Den fås da også med firehjulstræk, hvis man slipper yderligere 25.000 kroner. Vi lagde mest mærke til de familievenlige træk – den gjorde det godt som hverdagens hente-bringe-indkøbs-bybil uden alt for store bagagemæssige udfordringer. Og så smagte det alligevel også lidt af vilddyr, hvis vi lige glemte, hvor mange kræfter speederen kunne udløse.
