En række bilfirmaer har besluttet at tilbyde danske bilkøbere øget tryghed i det nye år, idet de ledsager købet af den nye bil med en ægte garanti frem for den noget ringere reklamationsret. Opel skiftede til garanti fra 1. januar, og et par uger senere fulgte Saab efter. Danmarks mest solgte bilmærke, Peugeot, har også et ønske om at skifte fra reklamationsret til garanti, men i første omgang kunne hverken FDM's jurister eller Forbrugerombudsmanden godkende Peugeots formuleringer som en ægte garanti. Derfor foregår der stadig forhandlinger om denne sag, Det samme gælder VW-koncernen, som ellers lige omkring nytår meddelte, at der ville blive indført en ægte garanti fra 1. januar 2005 i hele Europa. Men heller ikke her er Forbrugerombudsmanden tilfreds med formuleringerne. Peugeot har netop holdt møde med FDM's jurister om sagen, og FDM-jurist Lennart Fogh fortæller, at Peugeots folk lyttede til FDM's indvendinger mod forskellige formuleringer i det første garantiudspil, og de ville derefter gå hjem og tænke over tingene en gang til. Efterhånden er de fleste bilmærker i Danmark dækket af en garanti, der stiller kunden bedre end reklamationsretten, som med en FDM-jurists ord kun betyder, at »kunden har forhåbningen om, at en fejl bliver rettet«. Danmarks bedste bilgaranti tilbydes af Kia: tre år uden kilometerbegrænsning. I øvrigt er der ikke udpræget fodslag inden for de enkelte bilkoncerner, når det gælder garantiordningerne. Koreanske Kia indgår i samme koncern som Hyundai, og de to mærker bygger f.eks. hver deres variant af nøjagtig den samme bil - nemlig en ny firehjulstrækker, der går under navnene Hyundai Tucson og Kia Sportage. Den første er allerede på markedet, den anden er lige på trapperne. Og Kia tilbyder som sagt tre års garanti, mens Hyundai nøjes med reklamationsretten. allan.graubaek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce