Løbet er ikke kørt, hvis du drømmer om hjemmeproducerede grøntsager, men ikke er kommet længere end til tanken i løbet af foråret.
Nogle afgrøder kan stadig nå at blive plantet og komme færdige op igen. Er du hurtig, kan du stadig nå at så et hold sene gulerødder. Det samme gælder spinat, som du kan så flere hold af, inden sæsonen er omme. Du kan også stadig nå at få hjemmedyrket salat til grillmaden, når blot du undlader at så salaten i uger, hvor temperaturen holder sig over 20 grader. Det kan frøene ikke tåle.
GUIDEDyrk dine egne krydderurter Let sommergrønt som purløg og radiser kan du snildt få udbytte af at så. Det samme gælder tomater, hvis du har en lun, solrig plet – eventuelt på terrassen. Bønner har faktisk bedst at af blive plantet nu. Et gammelt mundheld siger, at bønnerne først skal plantes efter grundlovsdag.





























