En formiddag så min søn naboens kat tage en rødkælk lige uden for vores terrassedør – katten ligger tit på lur under vores buske. Vi var begge meget berørte over synet, den baskende fugl i munden på katten, som smuttede hjem. »Der er ikke noget at gøre«, sagde jeg. Fem minutter senere var der en farlig larm fra naboens have, småfugle, som skræppede op og skældte ud. Jeg skyndte mig derind og hvilket syn! Katten sad på rumpen og kiggede på den lille fugl, som sad med ryggen til den cirka en halv meter væk.
Jeg jagede katten væk og skyndte mig hen til rødkælken, tog den op og skyndte mig ind. Den var helt stille (chok), men kvik nok, men dens næb var lidt skævt, og den havde lidt blod ved halsen. Ingen af os kunne slå den ihjel, så vi gav den lidt vand, som den meget gerne ville have, på fingeren.
