En meget vigtig kvalitet ved alle de blomster, vi dyrker i haverne, er blomstringens varighed. Det er ikke altid en oplysning, der følger med, når man køber (eller får foræret) en plante. Jeg tænker på stauderne, de flerårige. For sommerblomsters vedkommende er det som regel enkelt, for de blomstrer mere eller mindre hele sommeren, hvorefter de går ud. Det er jo derfor, vi har dem. Men stauderne er noget helt andet. De fleste af dem er beregnet til at vokse i flere eller helst mange år på samme plads, ofte sammen med andre. De skal altså fungere i blandet flok, ikke blive alt for store, ikke kvæle naboerne, ikke sprede sig uhæmmet og meget gerne være smukke at se på – også uden for blomstringstiden.
LÆS OGSÅ Søren Ryge: Sådan afgik klatrerosen ved døden
Blomstringen er altid højdepunktet. Et staudebed uden blomster er utænkeligt. Og jeg vil altså benytte anledningen til at knytte et par kommentarer til blomstringens varighed.
Anledningen er mine hvide høstanemoner. De har blomstret uafbrudt i næsten to måneder nu og er slet ikke færdige.
De enkelte blomster holder utrolig længe, og der bliver ved med at komme nye. De vokser spredt i et bed på 50 kvadratmeter, men ser ud til at fylde det hele. En fin hvid sky lige uden for køkkenvindue og terrasse. Den hedder Anemone japonica ’Honorine Jobert’, bliver en lille meter høj og kan vokse overalt, bare ikke i dyb skygge. Får dog flest blomster i sol.
LÆS KLUMMESøren Ryge: Der vokser et kejsertræ i stuenBuketter af georginer
