Spørgsmål fra en læser, Kamma Vestergaard, Glumsø:
Vi har et kæmpestort kastanjetræ stående på en lille skråning mod nordøst. Det betyder, at det ikke skygger for noget i haven, det står ud mod vejen, men det er jo en del af landsbyens store træer. Vi her også et stort valnøddetræ, et stort ahorntræ og et par graner i vores ret store have. Jeg har fulgt med i beskrivelser af, hvad der er sket med kastanjetræerne i de seneste år. Du havde gode råd med hensyn til de sygdomsbringende kastanjeminérmøl i bladene: Saml alle bladene sammen og brænd dem, så får du bugt med minérmøllene. Det er godt nok svært hjemme hos mig at samle blade sammen fra et træ, der 150 år gammelt og har tre kraftige stammer, og bladene fyger rundt i forskellige vindretninger til forskellige tider. Problemet jo, at efter et flot forår med løvspring og kastanjeblomster, så begynder forfaldet med tab af dækblade og visne blomster (det kommer under alle omstændigheder), og så krøller bladene sammen og bliver brune og grimme (allerede midt i juli) og falder og falder af i flere måneder, og det er så grimt. Her i husstanden er vi ikke helt enige om, hvad der skal gøres. Efter at jeg så en artikel om, at træerne i forbindelse med minérangrebet på sigt vil gå ud, og at Skov- og Naturstyrelsen nu er ved at fælde alle træer, der rundt omkring er placeret som prydtræer, synes jeg, at det mest taler for fældning. I din tidligere omtale af kastanjetræsproblemet synes jeg at huske, at du skrev, at træerne ikke ville gå ud, men heller ikke blive raske igen. Det koster selvfølgelig at få fældet, men det giver også brænde og en ny udsigt over markerne. Hvad er din mening og viden om dette? SVAR: Jeg ville under ingen omstændigheder fælde kastanjen nu. Så længe der er liv, er der håb, og gamle træer fortjener altid at blive behandlet med den dybeste respekt. Udsigt kan man altid få, men et hundredårigt træ er flere menneskeliv om at blive erstattet. Kastanjeminérmøllet er en plage, indrømmet, men ikke nogen dødelig sygdom for træet. Ingen ved, om angrebene fortsætter i samme takt, og hvor længe træerne kan tåle at få bladene ødelagt i utide. Så længe bladene springer ud hvert forår og producerer nyt liv i træet, så længe der også dannes knopper til næste år, så går det – så svarer det jo ikke til andet end at have ondt i ryggen eller gigt i leddene. Først når udspringet for alvor minimeres, og grene begynder at gå ud, vil jeg overveje at fælde. Og det med at begrænse skaderne ved at indsamle blade er åbenbart ikke nok – slet ikke, når det er i et område med mange kastanjer. Min egen lille kastanje får også møl – godt nok ikke så voldsomt – selv om jeg indsamler hvert eneste blad, og der er en kilometer til nærmeste nabokastanje. Søren Ryge Petersen
NYHEDSBREV Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks.
