Det var i begyndelsen af oktober i slutningen af 50’erne. Da ringede førstelæreren ved Billund Skole til gårdejer Bertel Vibe Petersen, der blev kaldt ’Kartoffelkongen’, fordi han dyrkede flest kartofler. »Hvornår skal vi have kartoffelferie«, spurgte læreren. Det skulle nemlig være i den uge, der passede Bertel Vibe og kartoflerne bedst.
Samme år, men 150 kilometer længere mod syd, helt nede ved grænsen, var det læreren, der fastlagde kartoffelferien. Læreren var min far, og jeg husker tydeligt det år, jeg var fyldt 12 år (1957) og endelig fik lov til det, som alle mine kammerater brugte efterårsferien til: at samle kartofler. I en hel uge samlede vi kartofler 8 timer om dagen, og vi elskede det! Af en eneste grund: Vi tjente penge. Det var første gange i mit liv, jeg tjente penge, en formue, og jeg måtte selv beholde dem.
