Hvor ville jeg gerne bare elske PlayStation 3.
Sådan helt betingelsesløst og virkelig tage den til mig som den centrale maskine, der summer diskret under mit fjernsyn og indfrier alle mine drømme udi digital underholdning. Hvad enten jeg vil se film, spille spil, bladre i min mp3-musiksamling eller snuse igennem feriebillederne fra årets skiferie, så leverer den varen. Sony ramte jo plet med både PlayStation og PlayStation 2. Så jeg har vel lov at drømme.
Men sådanne drømme bristede med et brag.



























