Som teenager var whisky noget, man blev fuld af på den ubehagelige måde.
Og som gav nogle af de værste tømmermænd. En overflod af den måske mest røgede og jodede whisky af dem alle, Laphroigh, gennem en hård nat var for evigt ved at tage lysten til disse barske ø-whiskyer fra mig.
Så kunne whisky nok så meget være machodrikken par excellence – hvad enten man var Humphrey Bogart, John Wayne eller Bruce Willis. Det var svært at få et balanceret forhold til den lysebrune væske.



























