Traditioner er traditioner, men etiketten for udveksling af gaver forandrer sig gradvis i takt med tiden.
»Førhen var det utænkeligt at give penge, men det er ikke længere forkasteligt. Det er også blevet acceptabelt at bytte gaver – faktisk opfattes det som lidt mærkeligt, nogle gange ligefrem mistænkeligt, hvis folk giver en gave, der ikke kan byttes«, siger kultursociolog Emilia van Hauen.
Forandringerne ser hun som udslag af den individualisme, der har hersket de seneste 30 år, men det spiller også ind, at det er blevet sværere at give gaver, fordi de fleste har det meste, og fordi manges ønsker derfor er meget specifikke. Det skal ikke bare være en køkkenkniv, det skal være en særlig Global limited edition-udgave.
»At finde noget til børnebørnene er f.eks. blevet et mareridt for mange bedsteforældre. Og blandt voksne har de færreste behov for at spare op i årevis, hvis de ønsker sig en ting – mange kan bare gå ud og købe den«, siger hun.
Specifikke krav kan let få ønskesedler til at ligne bestillingslister, og det kan ofte gå ud over glæden ved at give. Ikke mindst når det tages i betragtning, at mange mennesker – hvis de ønsker sig en ting – bare selv kan gå ud og købe den.
»Det øger indirekte kravet til gavegiveren. Vi ser da også, at der ofte går sport i at købe noget personligt, som modtageren slet ikke havde forventet«.
Gaver er symboler
Risikoen for at give noget ligegyldigt eller forkert, der ikke falder i smag, får nogle til at skrue ned for gaveudvekslingen, vælge humanitære gaver eller i stedet arrangere pakkelege.
»Men at give gaver kalder i dag på en ekstremt delikat social balance, fordi der stadig ligger stor symbolværdi i udvekslingen«, påpeger Emilia van Hauen.
Har den ene gjort ekstremt meget ud af at finde den helt rigtige gave til sin partner, som omvendt har valgt en let løsning, vil førstnævnte typisk føle, at hun/han betyder mindre for sin partner end omvendt.
»At føle sig elsket og betydningsfuld er i stor udstrækning omdrejningspunktet for gaver. Vi giver gaver som symbol på, at vi betyder noget for hinanden, og på den måde bliver gaven en slags bevis på modtagerens sociale status«.
Derfor er det en god idé at gøre sig klart, hvilke typer man udveksler gaver med. Jo større forskel, jo større risiko for ballade. Derfor har Juleliv i samarbejde med Emilia van Hauen identificeret nogle karakteristiske typer, som kan inspirere til forventningsafstemning, snak eller et godt grin.
Risiko for ballade
Klassikeren – manden giver sin kone en støvsuger – får hende til at konkludere, at han opfatter hende som sin hushjælp og ikke som sin kvinde. Ifølge kultursociologen er mænd typisk mere taknemmelige modtagere end kvinder – en praktisk eller neutral gave ødelægger næppe deres jul. Dog går det galt, hvis konen giver sin mand et fitness-kort, en bog om selvudvikling eller lignende, der signalerer, at han er forkert, som han er.
»Man kan komme gruelig galt af sted med en forkert gave. Det kan ødelægge forhold, og jo tættere relation, jo mere er der i spil«, fastslår hun og opfordrer alle, der berøres dybt af gaver, til direkte at udtrykke deres ønsker og ikke regne med, at de bliver gættet.
Løsningen kunne være at gøre det til et fælles projekt at finde gaver til hinanden. Partnerne sætter et par timer af, hvor de sammen kigger i butikker og finder noget, der gør både giver og modtager glad.
»Undervejs snakker de, hygger og nyder et glas vin eller en kop kaffe. Overraskelsen forsvinder, men til gengæld får de gode gaver og en fælles oplevelse«, siger Emilie van Hauen.
Gavegiver: Hvilken type er du?
Den provokerende
Har julekvalmen det med at komme snigende, fordi der er lidt for meget nu-skal-vi-lege-idyl over julefesten, kan den provokerende gavegiver lukke lidt diskret damp ud via eget gavegiveri. Et forbudt billede af Dan Park, en dværgrotte, børnelegetøj, som forældrene er imod, platte og fjollede gaver, måske fra sexbutikken – mulighederne er mange. Hvad der er kontroversielt, afhænger selvfølgelig af selskabet. Er det svært at provokere med gaver, må Rasmus Modsat ty til at fyre en fed eller drikke sig pinligt beruset.
Bogholderen
Har lister med modtagere og beløbsrammer ud fra en fast overbevisning om, at der skal være balance i forholdet mellem giver og modtager, og at der ikke må gøres forskel på børn. Det nager bogholderen, hvis nogen føler sig forfordelt eller skuffet. Udbeder sig gerne ønskelister, men følger dem ikke nødvendigvis, hvis ønskerne er specifikke og dermed besværlige. Hvor vigtigt kan det være at få en bestemt variant af en kropsolie fra en tysk netbutik, når stormagasinet har så glimrende et udvalg? Bogholderens glæde ved at give er reel, men størst er tilfredsstillelsen, når der er sat flueben ud for alle gavegiveropgaver.
Den kompenserende
Jo, det er sandt. Dette fornuftsstyrede menneske har det med at blive sentimental op mod jul! Hverdagens hamsterhjul og evindelige travlhed betyder, at bløde værdier og menneskelige relationer ofte forsømmes, og hvad stiller man så op med den brusende kærlighed, der fylder helt vanvittigt, når der er anledning til at mærke efter? Den kompenserende vil for alt i verden undgå at skuffe sine nærmeste, så kreditkortet svinges lystigt, mens elektroniske gadgets og mærkevarer til svimlende beløb hjemtages. Ulempe: Kan gøre det svært at skrue ned for niveauet næste år.
Den ressourcebevidste
Denne gavegivertype findes i to udgaver. Den ene, som fokuserer på moder jords ressourcer, bekæmper overforbrug ved at give genbrugsgaver, hjemmelavede ting, velgørenhedsgaver eller gavekort til praktisk hjælp som børnepasning. Ved nykøb prioriteres økologi og fairtrade. Alt pakkes smukt ind i brunt papir med sejlgarn, som kan være rødt eller grønt – det er trods alt jul! Den anden fokuserer især på egne ressourcer og finder stort set alle gaveemner i en særlig skuffe eller kasse med ting og sager, som vedkommende er kommet gratis til eller ikke selv blev glad for. Inden for rammen forsøger typen virkelig at finde noget, der passer til modtageren.
Praktiske gris
Minder lidt om bogholderen, men har ikke samme behov for balance i økonomi og følelser. Har intet problem med nyttige gaver som køkkenting, fodboldstøvler eller betalt tandlægeeftersyn og hylder gavekort fra Matas, Fona og boghandleren, hvor stort set alle kan finde noget, de bliver glade for. Når folk køber selv, minimeres byttebesvær, og venter modtageren til januarudsalget, får vedkommende mere for pengene. Ofte har praktiske gris købt gaver i løbet af året, hvis noget var på udsalg eller var oplagt til en bestemt person. Vil gerne vide, hvad andre giver, så lille Laura ikke får tre ens pixelinespil.
Den spontane
Gaver skal gives af lyst. De skal ikke styres af faste normer og slet ikke ud fra en forventning om at få noget igen. Har den spontane gavegiver lyst til at overdænge andre med gaver, så sker det. Glemmer han/hun en mærkedag eller for den sags skyld en jul, jamen, så er det sådan – ingen grund til at overfortolke. Overraskelseselementet kan være stort, og er der jubel i den anden ende, kan det blive en historie, der snakkes om i årevis. Mindre heldigt er det selvfølgelig, hvis den hjemmebyggede svedhytte, kurset i kitesurfing eller det fra Japan importerede hobbysæt til foldning af origamifugle siger modtageren nada.
Den belærende
Her kan være et lille overlap i forhold til den ressourcebevidste i det omfang, at gaven gives i en let moraliserende ånd, men den belærende behøver ikke have et grønt image. Ofte vil der være tale om modne mennesker, der ikke gider lefle for ungdom eller tidsånd, men opererer ud fra devisen, at børn (eller voksne) skal have, hvad de har brug for, ikke hvad de har lyst til. Gaven repræsenterer værdier, giveren finder vigtige, eksempelvis fyldepen og brevpapir, et fysisk leksikon, et arvesmykke eller en invitation til fælles oplevelse i opera eller på museum.
Romantikeren
Opfatter det at give gaver som et vigtigt udtryk for kærlighed og lægger enorme kræfter i at finde de rette, ikke mindst til dem tættest på. Gaverne kan, men behøver ikke at være dyre. Det afgørende er, at der ligger en personlig tanke bag – ellers er der jo bare tale om en tom gestus. Om gaven falder i smag, fordi den rammer plet, på grund af opfindsomhed eller økonomisk storsind er mindre vigtigt. Romantikeren sparer ikke sig selv for besvær og nyder frugten af indsatsen, når modtageren – gud bedre det – giver udtryk for sin begejstring. Sker det ikke, kan giveren have svært ved at skjule sin skuffelse.