Ved smertestimulering kan kroppen ’narres’ til at udskille sine egne smertestillende midler.
Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences, skriver Dagens Medicin.
Forsøgspersonerne i undersøgelsen fik underarmen smurt ind i en salve og blev derefter udsat for en mild, brændende smerte på underarmen.



























