Den svenske tøjkæde H&M vinder en europæisk test af tøjkæders etik og miljøansvarlighed, mens Esprit dumper.
Testen, som er lavet af den internationale test-organisation ICRT, er offentliggjort i det svenske forbrugerblad Råd & Rön.
Den viser, at der er meget stor forskel på den praksis, forskellige tøjkæder lægger for dagen i forhold til kemi i produktionen og tekstilerne, beskyttelse af de ansatte, miljøansvar og bekæmpelse af børnearbejde.




























